“Food in a jar”

20170508_101343

Food in a jar. Sophie Vedel Dalgaard. Fadl’s Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2016. Sidetal 233. [Dette er et anmeldereksemplar fra Fadl’s Forlag]
★★★★☆☆

Endnu en kogebog har ramt bloggen, og denne gang handler det om mad i glas. Mad, der er anrettet i glas, så det ligger i lag har altid været lidt fascinerende i min verden. At se, hvordan de forskellige lag spiller sammen på farver, struktur og konsistens, wauw. Sophoe Vedel Dalgaard har samlet sine bedste opskrifter på mad anbragt og anrettet i glas. Hun skriver i bogen:

To go-ideen er en integreret del af Food in a JAR-konceptet. Derfor har jeg i bogen lagt vægt på, at du skal kunne tage de fleste retter med dig i din JAR og på den måde få sund og frisk mad serveret på smukkeste vis, hvor som helst og når som helst.”

Bogen er inddelt i syv kategorier, og du får opskrifter og inspiration til mad i glas som morgenmad, smoothies og drinks, snacks og dips, salater, dressinger, supper og desserter. Jeg har prøvet lidt opskrifter fra kategorierne morgenmadsnacks, og salater. Og jeg skal da klart prøve endnu flere af de spændende opskrifter. Nogen spørger måske, hvorfor lave en bog om Food in a JAR? Hertil svarer Sophie:

“Fordi det er lækkert! Lækkert at spise og lækkert at se på.”

Så enkelt kan det siges.

“Food in a jar” er til alle madglade mennesker. Som sagt er bogen delt op i flere kategorier, og der er helt sikkert en opskrift eller to fra hver kategorier, der falder i folks smag. Bogen er, udover at være fyldt op med lækre opskrifter, især god som guide og inspiration til, hvordan man kan peppe sin mad op ved at tænke på anretninger i glas.

20170423_082205

I bogen er en opskrift på “Quinoagrød med havre og kokosmælk“. Jeg har prøvet at lave den, dog ikke helt efter opskriften. Jeg stod en morgen, og ville helt vildt gerne prøve at lave denne grød. En grød kogt på kokosmælk lød fantastik (og det er det også), men jeg havde ingen quinoa i hverken skabe eller skuffe. Derfor lavede jeg en almindelig havregrød med havregryn, dog kogt på kokosmælk. Resultatet blev helt udmærket. I bunden af glasset lagde jeg havregrøden med kokosmælk, efterfuldt af et lag med vaniljeskyr, og på toppen lagde jeg blåbær og jordbær, der havde fået et opkog og lidt sukker. En dejlig mættende morgenmad, som jeg bestemt vender tilbage til.

PhotoGrid_1494230819375

Der planlægges bogbloggerevent til sommer!

Billede1

Jeg var søndag d. 5. marts til et bogbloggerevent på Københavns Hovedbibliotek. Bag arrangementet stod pigerne fra bloggen Mellem Linjerne og læsefestivalen København Læser (jeg har skrevet et tidligere indlæg om denne dag, som du kan læse om lige her Bogbloggerevent marts 2017).

Til dette arrangement mødte jeg en masse søde mennesker. En af dem, som jeg rigtig faldt i snak med, var Elena med bloggen Litteratur Huset. Vi faldt i snak, og før vi kunne se os om, var ideer og planer om et nyt bogbloggerevent i gang. En masse mails er siden hen blevet sendt frem og tilbage. Vi har været i kontakt med så mange mennesker, og det hele er ret spændende og sjovt.

Elena har skrevet lidt mere om alt dette, så smut over på hendes blog, og læs hendes indlæg Medarrangøer på bogbloggerarrangement

P.s. Hvis du er bogblogger, så er du selvfølgelig inviteret! Så hold endelig øje med vores blogge, Instagrams og Facebooksider, for om ingenlænge vil det hele blive annonceret.

“Vegansk”

20170430_124816

Vegansk. Johanne Mosgaard. Politikens Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2017. Sidetal 196. [Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag]
★★★★★☆

Hyg dig med madlavningen, og lad være med at stresse over det. Madlavning skal være sjovt, og resultatet skal være godt, og det bliver altså bare bedre, når måltidet er lavet med et drys kærlighed og et smil på læben!” – Citat fra forfatteren Johanne Mosgaard.

Jeg kunne ikke være mere enig. Hvis man ønsker et godt måltid, så må man give sig tid, og tage den med ro. Hvis man fra start af synes det virker uoverskueligt, så skal man måske finde en anden ret at kaste sig over. Men plus point får man altid for at prøve. Denne kogebog er så fin, farverig og fantastisk. Den bliver min ny “to go to” kogebog for inspiration.

Bagsidetekst: “Johanne har en moderne tilgang til vegansk mad, og hun elsker at gå i køkkenet, hvor hun hele tiden er i gang med at udvikle nye retter eller få ideer til opskrifter, der lige skal prøves af. Det kan fx være sammensætningen af forskellige grøntsager eller forsøg på at implementere gamle velkendte retter i det vegetariske køkken. altid med fokus rettet mod en god balance mellem smagsoplevelse, konsistens og farver. ‘Vegansk’ indeholder mere end 100 nye opskrifter. Bogen er inddelt efter dagens måltider, og der er inspiration til alle måltider, både til hverdag og gæster.”

PhotoGrid_1493549716611Bogen byder på så mange lækre og inspirerende opskrifter på retter uden kød, og andre animalske fødevarer. Jeg er ikke selv veganer eller vegetar – eller lidt, jeg kalder mig selv for deltidsvegetar, da jeg godt kan synes noget kød bare er det mest kedelige, og dog er der andet kød, som jeg er ret vild med – men om man er det ene, det andet eller noget tredje, så giver denne kogebog rigtig gode ideer til grønne retter. Jeg har allerede lavet en af opskrifterne (mere om det nedenfor), og har en masse planer om at prøve flere af opskrifterne, blandt andet; Svampesuppe med hvidvin og linser, Peberfrugtsalat med kikærter og thousand island-dressing, humus i flere varianter, Bønnebrownies med rom, Kokos-chokoladeis med kakaonibs, og mange, mange flere retter.

PhotoGrid_1493549519804

Spinatpandekager – find opskriften i kogebogen “Vegansk”.

Jeg har allerede prøvet en opskrift på spinatpandekager, som du kan se et billede af ovenover. Wauw! De får en flot grøn farve, både fra spinat, men også fra matcha, som er grøn te. Der skal ikke bruges særlig mange ingredienser, og de er ret nemme at lave. De smager af spinat ja, men med friske jordbær og sød sirup spiller det bare.

– Der er lavet en sirup med ingefær, og den vil jeg bestemt anbefale. Jeg stod i Føtex, og skulle finde en sirup jeg kunne hælde på netop disse pandekager, og så fik jeg øje på den med ingefær. Jeg indrømmer blankt, at den lille ingefærmand på forsiden af flasken klart var det, der fik mig til at vælge den sirup med smag frem for en helt almindelig sirup! (Når du ser den, du vil give mig ret! Den er så sød). Heldigvis smagte siruppen helt fantastisk, og passede perfekt til disse pandekager.

Er du blevet inspireret til at prøve noget nyt? Måske en ret uden kød?

20170430_125309