“Den sidste gode mand” – Graphic novel

20170327_180323

Den sidste gode mand. Palle Schmidt og A.J. Kazinski. Graphic Novel. Politikens Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2017. Sidetal 144. [Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag]
★★★★☆☆

Politimand Niels Bentzon er egentlig på vej til Sydafrika, for at holde ferie med sin kone, men en mystisk sag stopper ham fra at tage af sted. En seriemorder med interesse for en gammel, jødisk myte er på spil. Myten handler om, at der er 36 retfærdige mennesker på jorden. 36 “gode” mennesker, som holder menneskeheden oppe, og de er nu ofre for denne seriemorder. De “gode” ved bare ikke, at de er de udvalgte. Morderne er spredt over hele verden, og handlingen tager os med til byer som Beijing, Venedig, Cape Town og København. Den mystiske sag bliver sendt til Danmark fra Italien, da politimand Tommaso Di Barbara bliver suspenderet. Niels Bentzon tager sagen, og sammen med astrofysiker Hannah Lund, arbejder de intens på at opklare denne mystiske og særlige sag.

20170327_180434

20170327_180449

Hvis alle krimier udkom i et sådan format, (som graphic novel), så har krimigenren fået en ny læser. For jeg læser ikke krimier. Jeg har læst en krimi udover denne, som jo er en graphic novel, så erfaren i denne genre er jeg ikke. Dog er det heller ikke mange graphic novels jeg har læst, men en genre jeg rigtig gerne vil mere ind i, og denne bog var en god følgesven ind i dette univers. Jeg er betaget af denne bog. Stilen til tegningerne, og valget af farver satte de perfekte ramme for den mystiske stemning, og jeg blev fanget af historien. Den ene side tog den anden, og før jeg vidste af det, så var bogen læst.

20170327_180509

“Læseren i morgentoget”

20170323_070357

Læseren i morgentoget. Jean-Paul Didierlaurent. Oversat på dansk ved Anders Juel Michelsen. Politikens Forlag. Udgivelsesår for denne udgave er 2016. Sidetal 157. [Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag]
★★★☆☆☆

Guylain Vignolles sidder på den samme plads i toget, på det samme tidspunkt om morgnen, på alle ugens hverdage. Her sidder han i de 20 minutter hans togtur tager, og læser højt for sine medpassagerer, af tilfældige sider fra vidt forskellige bøger. Når han er færdig med at læse, er han ankommet til sit stop, hvor han står af for at tage på arbejde. Guylain arbejder på en fabrik, hvor han betjener en stor maskine, Zerstor 500. Denne maskine æder bøger, og laver dem om til papirmasse. Et job Guylain bestem ikke er glad for. Siderne han læser højt fra i toget, har han reddet ud af maskinen.

“En hel væg i stuen var dækket af bogreoler. De syv hundrede og otteogfirs eksemplarer af Haver og køkkenhaver før i tiden af Jean-Eude Freyssint stod nydeligt stillet op på mahognihylder, bind ved bind med de snavsetgrønne rygge vendt ud mod stuen. Giuseppes børn.”

Under en af de ellers almindelige hverdag, med oplæsning i toget, finder Guylain et usb-stik under det sæde han sidder på. Han kan næsten ikke koncentrere sig på arbejdet den dag, og da han har fri skynder han sig hjem, og sætter usb-stikket i computeren som det første. Usb-stikket gemmer på en ung kvindes dagbog, og Guylain bliver draget af hendes fortællinger. Sammen med sin ven Giuseppe får han lavet en skattejagt. En skattejagt efter kvinden bag ordene fra usb-stikket. De har ikke meget at gå ud fra, andet end et par hints i hendes dagbog.

“Vi ved, at hun hedder Julie til fornavn, at hun arbejder som tissekone, at hun er 28 år, og at frøkenen en gang om året, ved forårsjævndøgnet, laver en ny optælling af sine fliser, samtlige 14.717. Men jeg har især hæftet mig ved indicierne nr. 4, 9 og 11, som er de vigtigste: Hendes toiletter ligger i et butikscenter. Dette center har et areal på hundrede tusind kvadratmeter og er mindst tredive år gammelt, jævnfør revnen.”

Det er først da skattejagten begynder, at min interesse vækkes lidt mere for fortællingen. Som læser kan jeg sagtens se de elementer i historien, som er med til at bygge den søde og rørende fortælling op, men den mangler noget mere efter min smag. Bogen er ikke så lang, og jeg kan både se valget i at lade bogen slutte, hvor den slutter, men samtidig virker det som om, at forfatteren ikke har haft flere sider at gøre godt med. Måske fordi han brugte en del sider på at skrive historien varm. Historien har en lille, varm og sød fortællingen, men den er lille.

20170323_070233

 

 

 

“Den onde greve” (En ulykke kommer sjældent alene 1)

Den onde greve 1
Den onde greve. En ulykke kommer sjældent alene 1. Lemony Snicket. Oversat på dansk ved Susanne Vebel. Sesam. Udgivelsesår for denne udgave er 2004. Sidetal 148.
★★★★☆☆

Dette er fortællingen om de tre Baudelaire-børn – Violet, Klaus og Sunny. Men det er ikke en fortælling med en lykkelig slutning. Så stop med at læse, hvis du ikke ønsker at vide mere…

Violet, Klaus og Sunny er en morgen taget på stranden, med besked fra forældrene om, at de skal være tilbage til spisetid. Vejret er gråt, så de tre Baudelaire-børn har stranden for dem selv. På lang afstand får børnene øje på en skikkelse, som nærmer sig de tre børn. Da skikkelsen kommer nærmere se de tre Baudelaire-børn, at skikkelsen er hr. Poe. Hr. Poe er venner med deres forældre, og arbejder i banken. Hr. Poe kommer med en forfærdelig meddelelse om, at de tre Baudelaire-børns forældre er omkommet i en frygtelig ildebrand.

“Omkommet’,” sagde hr. Poe, “betyder ‘døde’.”

“Vi ved udmærket godt, hvad ordet ‘omkommet’ betyder,” sagde Klaus tvært. Han vidste, hvad ordet ‘omkommet’ betød, men han havde stadig svært ved helt at fatte, hvad det var, hr. Poe havde sagt.”

Og så begynder den frygtelige nye tilværelse for de tre Baudelaire-børn. Deres nærmeste slægtning, er ifølge papirene Grev Olaf.

“Han er enten jeres grand-grand-grand-fætter i fjerde led eller også er han jeres grand-grand-grand-grand-fætter i tredje led.”

Grev Olaf er ikke en rar mand, og han er kun ude efter de tre Baudelaire-børns enorme formue. Og han vil gøre alt, for at få fat på de penge.

Jeg læste denne bog for første gang, for en del år tilbage, og jeg synes stadig om bogen i dag, som jeg gjorde den gang. Bogen er første del i serien om de tre Baudelaire-børn, men er stadig i dag, den eneste af bøgerne jeg har læst. Og det vil jeg prøve at lave om på. Selv om fortællingen er dyster, så formår Lemony Snicket at gøre det på en sjov måde. Bøgen er velegnet til det yngre publikum, der har interesse for de lidt mørke historier.

Der er derudover indspillet en film, også for en del år tilbage, med Jim Carry som Grev Olaf. En film jeg virklige holder af. Og så har Netflix, i starten af året, lavet en mini serier over bogserien. Den er finurlig og flot at se på, men den mangler lidt mere “DRIVE” i forhold til filmen.

Den onde greve 2

Bogbloggerevent marts 2017

20170305_140415

Der blev budt velkommen af de tre damer fra bloggen ‘Mellem Linjerne’, som stod bag arrangementet.

Søndag d. 5 marts var jeg til mit første bogblogger event. En dag jeg havde set frem til, og som endte med nye bekendtskaber, ny viden og nye bøger til reolen. De tre piger bag bloggen Mellem Linjerne stod bag denne dejlige dag, og de fortjener en stor tak for det arrangement de havde fået skruet sammen, for det var virkelig hyggeligt. De var i samarbejde med KBH Læser, og det hele foregik på Københavns Hovedbibliotek. Ligeledes gav det også Elena fra Litteraturhuset og jeg blod på tanden til at prøve at stå for et lignende event for bogbloggere. (Så til alle bogbloggere, hold øje med os! ;))

Arrangementet havde fået et tema som hed “Krimi”.  Hele fire krimiforfattere havde lyst til at fortælle os, om deres arbejde med bøger. Om alt fra ide til udgivelse af bogen samt research til bøger. De fire forfattere var Thomas ClemenJacob WeinreichJulie Hastrup og Lotte Petri. Derudover var pressechef Camilla Høy fra Politikens Forlag forbi, og holde et oplæg om, hvilket samarbejde forlaget og bloggere kan have. Forlaget Drømmefangeren var også forbi, og fortale om livet som tidligere blogger og det at starte et forlag op.

1

Forfatter Thomas Clemen fortalte om, hvordan det gik ham fra at have fået en ide, til udgivelse af hans kommende bog.

2

Camilla Høy, pressechef for Politikens Forlag, snakkede om forholdet mellem forlag og bloggere.

3

Forfatter Julie Hastrup, fortalte om sin research til hendes kommende bog.

Kathrine, som står bag bloggen Bibliotekattens Bøger, var i snak med forfatte og blogger Anika Eibe, om forholdet mellem bloggere og forlag. Hvad man skal og ikke skal gøre, samt andre gode råd, blandt andet til os nye bogbloggere.

Dagen blev afsluttet med at KBH Læser fortalte om muligheden for, at os bloggere får et samarbejde med læsefestivalen. Det kunne være ret interessant at finde på et eller andet i samarbejde med dem.Derudover var der sammensat en fin goodiebag, hvor der lå fire krimier, tre plakater og andre ting. Der skal derfor også lyde en tak, til alle dem, der gad at sponsorere til disse goodiebags.

20170307_084159

Goodiebag.

Som barn/ung læste jeg… #1

20170301_140132

… bøgerne om Lizzie McGuire. Bøgerne er baseret på TV serien af samme navn, og blev den gang sendt på Fox Kids. Jeg holdt meget af serien, og valgte derfor også at læse disse bøger. Bøgerne ligger lige op ad tv serien, og man får derfor ikke noget nyt via det ene eller det andet medie. Jeg slugte disse bøger, og kunne slet ikke få nok. Jeg måtte bare læse og eje dem alle sammen.

Serien handler om pigen Lizzie McGuire. Man følger hende, hendes familie og hendes venner samt alt det en teenagepige kommer ud for; skolen, venskab, kærlighed, interesser som især mode og stil, det første job og meget mere. Jeg havde set serien før jeg læste disse bøger, og det var faktisk derfor jeg valgte at læse dem. Serien var en jeg allerede kendte til og synes om, og før jeg vidset af det, havde jeg alle bind i serien.

20170301_135944

Miranda satte sig over for Lizzie. “Jeg… jeg fik den! Jeg prøvede overhovedet ikke, men jeg fik den!”
“Hvad fik du?” spurgte Lizzie ivrigt. “Hvad fik du?”
“Hovedrollen i skolekomedien!” råbte Miranda og smilede som en gal. “Jeg skal være stjerne i skolekomedien!” Hun rakte hænderne begejstret i vejret.
Lizzie gispede. “Åh, det er bare for vildt! Tillykke.”

Med uddraget overfor mindes man selv tilbage til folkeskolen, og den gang man skulle spille i skolekomedien. Det var et par sjove uger under forberedelserne, og op til premiereaftenen. Alle elever var altid så nervøs, da aftenen endelig kom, men alle klarede det altid helt fint.

I hver af episoderne i tv serien var der små klip, som skiftede over til en animation af Lizzie, som altid kommenterede på, hvad der foregik i den bestemte situation. Hun var ret sjov at se på husker jeg, og hun er også med i bøgerne.

photogrid_1488371381659

En anden ting man kan snakke om, vedrørende disse bøger er coveret. På hver forside ser man Hilary Duff som spiller Lizzie McGuire i tv serien. Enten er hun alene, eller også er en eller flere af de andre karakterer fra serien med hende på forsiden. Hver bog har sin egen farve, og når man har en stak af bøgerne, danner de en farverig serie.

Læser, kender du til Lizzie McGuire?

20170301_135751